Hvor

Forskningsklinikken for Ludomani

 

Kort om tilbuddet

Hvad: Forskningsklinikken for Ludomani er en gruppe psykologer i regi af Aarhus universitetshospital som tilbyder behandling for ludomani

Hvor og hvornår: Behandlingen foregår på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, bygning 12, 1. sal eller via internetbehandling.

Priser: Behandling ved Forskningsklinikken for ludomani er gratis da den er statsstøttet.

Kontakt: Du kan kontakte Forskningsklinikken for Ludomani på tlf. 78 46 16 98 eller på mail fkl@rm.dk. Du kan se mere på deres hjemmeside https://ludomani.au.dk/

Ikke det rigtige for dig? Du kan finde megen anden hjælp mod ludomani her

Forskningsklinikken for Ludomani beskriver her deres behandling for ludomani.

Hvordan kommer jeg i behandling?

Hvis du har problemer med pengespil, skal du rette henvendelse til klinikkens sekretariet på telefon 7846 1698. Her vil du blive booket til en forsamtale hos en psykolog i klinikken eller via en sikker videoforbindelse på internettet. Formålet med forsamtalen er at skabe et overblik over din problemstilling og vurdere dit behandlingsbehov.

Hvad består behandlingen af?

Behandlingen er individuel og kan enten bestå af samtaler med psykolog i klinikken eller internetbehandling på vores internetbehandlingsplatform SpilleFri.

Behandling i klinikken

Behandlingen er gratis og består af op til 12 individuelle samtaler med en erfaren psykolog i klinikken eller internetbehandling. Vi anvender udelukkende metoder, vi ved har en dokumenteret effekt overfor ludomani. Hvis du har sociale eller psykiske udfordringer, der har betydning for din spilletrang, kan dette også indgå i dit samtaleforløb med psykologen.

Opfølgning efter behandlingen

Forskningsklinikken for Ludomani tilbyder opfølgning til alle, der har gennemført et behandlingsforløb. Tilbuddet om opfølgning består af 4 samtaler hver 3. måned i et år efter behandlingsafslutningen. Formålet med opfølgningen er at forebygge tilbagefald og sikre, at de strategier, der er lært i behandlingen, bliver fastholdt.

Se mere på https://ludomani.au.dk/